tirsdag den 27. august 2013

Sct. Georg er igen med på vores stade.

I år kan alle opleve legenden om Sct. Georg, som skuespil. Udført af besøgende børn i Middelalderskolen.
Som noget nyt laves der dukketeater, hvor besøgende børn får mulighed for at være med til at fortælle den gribende historie om en ædel ridder, kongen, prinsessen, en drage om meget andet spændende.

Når middelalderskolen lukker ved 20. tiden, tager dukkespillet en drejning mod det mere "voksne" publikum. Det er stadig det samme dukkespil, men udsat for et par krøllede hjerner og 3 voksne piger.

Udsmykningen bliver helt fantastisk, Niels Ejnar har lånt os en fantastisk flot figur der fortæller handlingen i dukkespillet.

Der bliver noget at glæde sig til. :)

Du kan læse hvad pressen skriver om vores nye tiltag her: Middelalderfestivalen,  Horsensfolkeblad, Østbirk Avis

onsdag den 21. august 2013

Indretning af årets bod

Her er oplægget til indretningen af årets bod.
Klik på billedet, hvis du ønsker at se det i en større udgave.

Som det kan ses har vi alle vores mange gode børne aktiviteter med :)

Der er også det helt nye børneteater med, hvor legenden om Sct. Georg(Jørgen),  fortælles for alle børn og barnlige sjæle i dagstimerne. Om aftenen vil en særlig voksenudgave blive opført af et par ungmøer, med en spændende tankegang.



mandag den 19. august 2013

Middelalderforberedelse 2013

Så er forberedelsen til dette års festival rigtigt i gang.

Næste Weekend bliver der pakket og sorteret, og alle sjak stiller deres ting frem, så de ting de skal ha' med er til at finde.

Lørdag den 24. og søndag den 25. er Fasanhuset åbent, fra kl. 9-17, så har du tid og lyst til at hjælpe med at finde frem og pakke er du meget velkommen.

Lørdag den 24. skal vi ud og opsætte plakater. Der er flere der er tilmeldt. Vi starter kl.14 fra Fasanhuset.


Der har i søndags være folk igang med at lave ny esse til smedien.
Den bliver super flot, med spejderlilje og det hele.